Forbedret e-kommunikation

For at give vores kunder endnu bedre betjening, har vi valgt at indføre en række forbedringer på vores elektroniske kommunikationskanal:

Direkte adgang til chat fra alle vores sider (via knap i nederste højre hjørne).
Alle mails sendt til os, bliver håndteret af vores helpdesk system.
Beskeder via vores kontaktformular, bliver nu også sendt ind i helpdesk systemet.
Helpdesk systemet vi benytter er det velkendte Zendesk med integration til Zopim (chat).
Derfor vil du som kunde, kunne opleve at modtage mails fra: support@trigemini.zendesk.com

Du kan sagtens sende mail til denne adresse, der i bund og grund er den samme som info@trigemini.dk

25 års jubilæum

I år er det 25 år siden vi etablerede virksomheden.

De første par år var som i alle nystartede virksomheder stille, men derefter har det taget fart. Vi har forsøgt os indenfor forskellige forretningsområder og i de senere år har det rigtig taget fart. Det kan vi takke alle vores gode kunder for, samt for alle Jer der gang på gang anbefaler os til nye kunder!

For at markere vores jubilæum holder vi åbent hus for kunder, samarbejdspartnere, venner af huset og familie.

d. 14 august. kl. 13-18.
Vi har tilstræbt at sende invitationer til rigtig mange – der er dog også nogen af Jer, som vi bare ikke kan finde emailadresser på. Så kunne du tænke dig, at kigge forbi drop os en email på info@trigemini.dk og vi sender dig en “officiel” indbydelse.

Det kan også meget vel være, at du allerede har fået en indbydelse … men at den bare ligger gemt i din mappe for uønsket post el. spam 🙂

Vi glæder os til at se dig!

Henrik & Henriettte Brinch

Telefonomstilling

Vi får rigtig mange spændende henvendelser. For at kunne yde vore kunder den bedste support, har vi nu indført omstilling (voice response) på vores hovednummer: 7027 8081.

Vi henstiller til, at benytte hovednummeret fremfor direkte mobil-numre – da evt. beskeder kun kan lægges via hovednummer.

Indførsel træder dog først fuldt i kraft ca. 1-3 september.

Har du problemer med, at komme i kontakt med os – send os en email på info@trigemini.dk

Nu benytter vi Office 365

Vores konvertering til Office 365 er nu fuldført og mail modtagelse bør nu køre som normalt.

Vigtigt: afsendelse af mail til os skal ske til mailadresser der ender på: @trigemini.dk
Vores tidl. mail domæne (3gmini), er under afvikling – vi vil i en overgangsperiode dog stadig modtage mails på dette domæne.

Omlægning af e-mail

Vi har igennem rigtig mange år, benyttet os af Scannet som vores leverandør af mail hosting. Intet ondt ord kan siges om dem, de har været 100% stabile, kompetente og leveringsdygtige i en god service.

Vores virksomhedsdomæner, har vi hos en anden domæneleverandør. Scannet haft én stor begrænsning, de ville ikke tillade afsendelse af mails via vort domæne: trigemini.dk, med mindre vi flyttede domænet til dem. Som resultat af dette, har vi benyttet os af en Scannet domæne: 3gmini.dk som vort mail-domæne – ikke optimalt, men det laver vi nu om på.

Tiden er vokset fra Hosted Exchange i dens nuværende form og vi flytter derfor ud i skyen til Microsoft Office 365. Dette giver os desuden mulighed for, at service vores kunder bedre via dedikerede Sharepoint sites.

I forbindelse med vores omlægning, vil der muligvis kunne forekomme udfald på vores mail.

Har du sendt en mail til os, men ikke fået et retursvar – beder vi dig enten kontakte os på tlf. 7027 8081 eller gensende din mail, når vi her på siden annoncerer at flytningen er fuldført.

Vi henstiller, at du venligst fremover benytter vores virskomhedsdomæne: trigemini.dk når du skal kontakte os. Dvs. send email til eks. info@trigemini.dk og ikke: xxxxx@3gmini.dk.

Tak for din forståelse og vi beklager evt. gener vores omlægning må medføre.

Composite Registered Solution Provider

Som udvikler af CMS løsninger, med Composite C1 CMS som foretrukne – er vi naturligvis:

Vi tilbyder bl.a.:

Udvikling af komplet site
Søgefunktionalitet
Integrationer til backend systemer
Web services
Specifik udvikling af Razor funktionalitet
Integration af MVC funktionalitet
Undervisning
Rådgivning

Outsourcing

Som udgangspunkt løses alle opgaver indenfor vores virksomhed (via fast tilknyttede danske konsulenter). Vores kunder er typisk danske virksomheder, der har behov for absolut ekspertbistand lige nu og her. Derfor er vores holdning til brug af outsourcing/nearshoring/offshoring, grundlæggende er styret af vores kunders behov.

Vores kunder skal kunne stole på:

  • Hvem de har med at gøre.
  • At informationer ikke bliver videresendt til en for kunden ukendt tredjepart.
  • At kunne kommunikere (på modersmål) hurtigt uden forsinkelser.
  • At oplysninger behandles fortrolig.
  • Den part de taler med, er den samme part som foretager den udførende del af arbejdet.

Ovenstående punkter falder for de fleste projekter, ikke i tråd med outsourcing til udenlandske virksomheder. Desuden benytter vore kunder typisk allerede i større eller mindre grad outsourcing/nearshoring/offshoring, hvor vi ikke umiddelbart har ønsket om at være mellemhandler.

Misforstå os ej, vi er ikke imod princippet. Det kan i mange tilfælde være en nødvendighed (tidsmæssigt og/eller økonomisk), men som med alt andet: det bør benyttes med omtanke og i velovervejede situationer.  Flere af de kunder vi hjælper benytter allerede outsourcing, nogle gange med succes hvor vi hjælper med arkitektur/rådgivning/udfærdigelse af kravspecifikationer o.lign. og andre gange rydder vi op i projekter, hvor outsourcing er gået helt galt.

Vi modtager dagligt 4-5 nye forespørgsler fra udenlandske offhore-virksomheder (eller danskere der repræsenterer samme), der ønsker at sælge deres ydelser. Svaret er det samme til alle: et umiddelbart afslag (jf. ovenstående).

Se vores lille video nedenfor omkring outsourcing